NU…

…er problemet med at aflevere billeder til kunde(r) løst!
Som alle andre har jeg gennem mange år brugt stort set alt – ligefra CD-ROM (så gammel er jeg…), USB-sticks, ‘dropbox’, ‘google-something’, ‘wetransfer’ og alle mulige andre, både dyre og klodsede løsninger.

Og det har irriteret mig grænseløst, at kvaliteten ved download (mine kunder…) hos nogle services blev dårligere. Og jeg kunne kun uploade og dermed aflevere JPGs osv.

Jeg har arbejdet med langhåret IT siden slutningen af forrige årtusinde. Og så måtte jeg jo vælge enten at finde mig i det hele eller lave noget selv…

Og det gjorde jeg så.

Det er det, denne side præsenterer. Prøv med en gratis prøvekonto, opret dig og få 10Gb plads – i hvert fald til 31. December 2026. Opret dig her!

Det er klart, at jeg gerne vil have feedback – skriv gerne!

Jeg behøver jo ikke at skrive, at tjenesten forudsætter det som vi kender som ‘fair use’. Misbrug = sletning. Bum.

Du kan også oprette din egen ‘branding’, altså dine egne farver og logo, dine egne brugsbetingelser til dine kunder osv. Du kan endda indlægge vandmærker i dine billeder – og du kan ligeså hurtigt fjerne dem igen.

Læs om hvordan det virker – her (please – læs det nu, du får mere ud af systemet, når du ved hvordan det virker…)

Om det visuelle…

Hovedvægten er lagt på SIKKERHED, HASTIGHED og FUNKTIONER som virkelig virker. Der er derfor ingen videre fancy ting – og bestemt heller ikke noget, der skal downloades og installeres på din PC. Ren webbaseret, kun funktion – end of story.
Hvad koster det?
Hvis tilbagemeldingerne er rimelig positive, kan det da godt være at systemet bliver til en betalt service. Det bliver i hvert fald ikke videre kostbart, alle vil kunne være med. Og jeg tænker kun på prismodeller, der vil afhænge af hvor meget plads man ønsker. Nu får vi se.

mvh

Verner Kjærsgaard
https://studiobornholm.dk

Scroll to Top